Snedkerhåndværk med engelsk sjæl

snedkerkøkken

Design: ARTISAN / Farve: Daisy / Bejdse: Hank

I dette engelske rækkehus går snedkerhåndværket igen fra entréen og bryggerset til walk-in closet og soveværelser. Snedkerkøkkenet er husets største samlingsrum og et naturligt omdrejningspunkt i hjemmet. Her er vores ARTISAN-design indtænkt som en del af husets arkitektur og henter samtidig inspiration fra vores Highland-univers.

De håndbyggede fronter i farven Daisy og de kontrastfylde greb tilfører køkkenet et klassisk og afdæmpet udtryk. Den indbyggede emhætte er malet i samme farve som resten af køkkenet, så den passer ind i helheden. Køkkenets komfur med messingdetaljer får lov at være rummets blikfang. Bordpladens mørke nuance skaber kontrast til de lyse fronter, og under vinduet sidder en dyb, hvid vask med Quooker armatur i messing.

snedkerkøkken
snedkerkøkken detaljer
snedkerkøkken

I den ene ende af rummet står et højt skab med foldelåger. Lukket indgår det roligt i skabsvæggen, og åbnet giver det adgang til opbevaringsmuligheder. En diskret, men gennemtænkt detalje, der holder køkkenets faste ting tæt på arbejdsfladen og ude af syne, når lågerne lukkes. Køkkenøen i bejdsen Hank fungerer som rummets midtpunkt, både som arbejdsflade og som siddeplads. Kontrasten mellem træet og de malede fronter giver rummet dybde, og øens placering skaber flow mellem køkkenets funktioner.

snedkerbygget skab

Fra køkkenet fortsætter fortællingen ind i spisestuen, hvor et stort vitrineskab fylder endevæggen og giver fornemmelsen af at være en naturlig del af rummets arkitektur. Bag glasset står glas og karafler, mens midtersektionen gentager køkkenets skab med foldelåger.

walk-in closet

Husets walk-in closet er udført i designet HERITAGE. Her giver de profilerede fyldinger skabene en klassisk dybde, der passer til husets øvrige stil. Midt i rummet står en skulpturel ø med lys marmorbordplade som garderobens centrum.

Design: HERITAGE / Farve: Daisy

garderobe

Bag de profilerede skuffefronter gemmer sig inddelinger i eg, hvor bælter og andet tilbehør altid er inden for rækkevidde. Ved vinduet er der indrettet en siddeplads med skuffer, badet i det bløde lys udefra – et sted til makeup, en kop kaffe eller et øjebliks ro. Dette walk-in closet bliver dermed mere end opbevaring: et rum at begynde og slutte dagen i.

Design: HERITAGE / Farve: Daisy

indbygget seng

Design: ARTISAN / Farve: Coco

Entréen omfavner husets oprindelige detaljer: stenfliser i rødlige nuancer, blyindfattede ruder og en dobbelt hoveddør. Langs vinduet står en indbygget bænk, hvor den afrundede afslutning lader møblet glide blødt ud i rummet. Samme formsprog går igen i entréens garderobeskab, der med sine buede sider også fremstår som en naturlig del af arkitekturen. Egetræets struktur skinner igennem den mørke maling, giver fladerne liv og entréen bliver med det mere end blot et gennemgangsrum.

entrémøbel

Design: ARTISAN / Farve: Razing Green

Bryggers

Design: ARTISAN / Farve: Moss

Husets bryggers er indrettet som et praktisk arbejdsrum i en dæmpet, olivengrøn farve. Vægge beklædt med lodrette paneler inspireret af designlinjen COTTAGE, giver rummet en rolig, landlig karakter, der spiller sammen med husets Highland-inspirerede køkken. Langs væggen samler de indyggede højskabe familiens overtøj, og under vinduet giver en bænk plads til at tage støvler af og på. Resultatet er et rum, hvor hverdagens praktiske gøremål har en fast plads, uden at det går ud over udtrykket.

bryggers

Næste skridt