Dansk håndværk møder engelsk hjemlighed på Tønballegård
Design: ARTISAN / Forramme: Bred
På en højtliggende grund med udsigt over Horsens Fjord ligger Tønballegård – et hus bygget i 1890. Udefra har huset et næsten sydlandsk præg. Indenfor folder det sig ud: høje lofter, store vinduer, originale paneler og mere lys, end man havde regnet med. Det er her, indretningsfirmaet Broponte har sit hovedsæde, drevet af de to indretningsarkitekter Frederikke og Julie, der har valgt at slå deres erfaringer sammen.
Inspirationen henter Broponte i høj grad i England. Det er at tage det bedste fra den engelske tradition og bringe det hjem i en form, der passer til danske huse og danske familier. Det tidløse er bærende. ”Vi tænker altid på, at det skal kunne holde. Vi har ikke nogen årets farve” som de siger.
Design: ARTISAN / Forramme: Bred
Tønballegård rummer mange historier. Den blev opført af en lokal gårdejer, hvis tre børn overtog huset og blev boende livet ud – ingen af dem giftede sig, ingen flyttede. I 1987 overgik gården til Naturstyrelsen, som indrettede den til naturskole, og generationer af skolebørn fra Horsens og omegn har siden været på lejrskole her. Spørger man ind til stedet i lokalområdet, er det sjældent adressen, men navnet “Tønballe”, der får folk til at nikke.
I 2021 blev Tønballegård solgt og er sidenhen blevet lavet til et kontorfællesskab, som Broponte har stået i spidsen for at forvandle. Det stillede dem overfor en helt særlig opgave: at lave et kontor, der også kunne føles som et hjem. ”Vi vil gerne skabe en hjemmelighedsfølelse i vores projekter” fortæller kvinderne bag Broponte. ”Også når vi laver kontorer. Et rum, man bare bliver glad af at træde ind i”.
Respekt for det, der allerede er
Renoveringen af Tønballegård er gennemført med en tydelig tilgang: det eksisterende skal ikke ødelægges, det skal løftes. Paneler, dørhuller og proportioner er bevaret, og det gamle kakkelovnsparti med sit relief står stadig, hvor det altid har stået. Hvor tidligere ombygninger havde efterladt rå brud, har Broponte fået fremstillet en beklædning, der matcher husets øvrige dørindfatninger. Resultatet ser ud, som om det altid har været der.
Den samme holdning lå til grund for valget af køkken. Et hus med så mange år på bagen fortjener et køkken, der ikke skriger op om, at det er nyt. Køkkenet i designet ARTISAN trækker tråde tilbage til den håndværkstradition, huset selv er bygget i. Det er det samme udtryk, der går igen fra stueetagen til overetagen, og det er en bevidst beslutning. Frem for at lade hvert rum tale sit eget sprog har Broponte valgt at lade håndværket være den stille, gennemgående stemme i huset – noget, man kan genkende, når man bevæger sig fra rum til rum.
Køkkenets visuelle omdrejningspunkt er komfurnichen. Bag kogepladen er der bygget en buet åbning i marmor, der trækker op ad væggen som en stille, skulptureret baggrund. Buen er tegnet med omtanke og henter samtidig en lille rest af den engelske tradition ind i køkkenet. Det er en løsning, der giver komfuret tyngde og gør det til en del af rummets arkitektur, frem for blot et stykke inventar.
En kaffestation som sit eget møbel
I samme rum står en indbygget kaffestation. Øverst sidder to vitrineskabe, der lader porcelænet og kaffekopperne træde frem, så det rette sæt er lige ved hånden, når dagen begynder. Marmorpladen danner arbejdsflade for den daglige kaffebrygning og giver plads til kværn, kande og det, der ellers hører morgenrutinen til. Nedenunder er der gemt opbevaring til bønner, filtre og det, man ikke behøver at have fremme.
Design: ARTISAN / Forramme: Bred
Design: COTTAGE
Projekter ud over det sædvanlige
Bropontes projekter spænder vidt. Ud over private boliger og kontorer har de tegnet staldgange og sadelrum, bryggerser, og hele fløje, hvor gamle lejrskoler er forvandlet til private gæsteværelser. Selvom opgaverne kan se vidt forskellige ud, hviler de på samme tilgang: det starter med, hvordan stedet bliver brugt. En staldgang skal kunne tage imod heste, der trækkes ind fra folden. Et bryggers skal kunne rumme vådt arbejdstøj og snavsede støvler. Først når brugen er forstået, tegnes de møbler og løsninger, der binder funktion sammen med stedets karakter.
Det danske møder det engelske
Broponte er draget af den engelske indretningstradition – stof på møblerne, farver på væggene, og en hjemlighed, der ligger lidt længere fra den rene, danske linje, end vi er vant til. På Tønballegård fornemmer man det i hvert rum.
”Vi elsker den der røde tråd i farven” fortæller de. ”Hvordan man får sådan et farveforløb til at fungere i huset, det synes vi er rigtig sjovt”.I stueetagen står den indbyggede reol fra Handcrafted Interior malet i en støvet, dyb blå op mod vægge i en lysere, kølig nuance. Den er tegnet til at bære husets indhold: bøger, keramik, de ting man gerne vil kigge på i hverdagen. Den blå farve danner en rolig baggrund, der lader genstandene stå frem hver for sig. Farverne taler sammen fra rum til rum, uden at noget bliver påtrængende.
Tegnet til huset
Bag det æstetiske ligger en meget konkret tænkning om, hvordan rum skal fungere. Broponte arbejder lige så meget med arbejdsgange som med farver, og det er en stor del af forklaringen på, hvorfor deres projekter virker ud over at se godt ud. På Tønballegård er køkkenet, kaffestationen og entréen tænkt ind som en del af husets daglige flow – ikke som ting, der står for sig selv, men som stykker håndværk, der spiller sammen med resten af huset.
“Man skal bare blive glad, når man træder ind i rummet”
For de to indretningsarkitekter er flowet i et rum noget af det vigtigste. Hvor mange skal kunne sidde ved spisebordet? Hvor skal skoene stå, når man kommer ind fra haven? Hvordan flyder middagsselskabet fra entré til sofa til spisebord? Det er spørgsmål, der bliver stillet tidligt i deres projekter, og som et standardmøbel sjældent kan svare på. “Det der med arbejdsgangen i køkkenet – at man har alting indenfor rækkevide i køkkenet,” siger Frederikke. Jeg kan nå alt, hvad jeg skal bruge, skuffer ovenpå, jeg kan vende mig om og nå ting fra køleskabet. At man tænker det flow ind, hvordan skal den her familie leve?”
Snedkerløsninger giver dem den frihed. Skufferne placeres, hvor de skal bruges. Hylderne får den dybde, indholdet kræver. Et indbygget møbel kan tage hensyn til skæve vinkler, paneler, dørhuller og loftshøjder uden at slække på udtrykket. På et sted som Tønballegård, hvor de originale detaljer er bevaret, betyder det, at det nye kan glide ind uden at skubbe det gamle væk.
Der er også et hensyn til tid. Et snedkerkøkken er ikke noget, man skifter ud efter ti år, og det er en del af den filosofi, makkerparret arbejder ud fra. “Køkkenet skal stå i mange år” som Broponte siger. “Det skal helst være klassisk og passe til det hus, man nu er i”.
