Et køkken med wow-effekt

Rødt snedkerkøkken københavn

Design: KBH / Farve: Poppy / Forramme: Bred forramme med overfalsede fronter

Rødt snedkerkøkken københavn

I en klassisk murermestervilla i Valby bor Rikke, Asbjørn og deres to børn, Svend og Hedvig. Siden familien rykkede ind for halvandet år siden, har huset gennemgået en omfattende renovering. Badeværelserne er moderniseret, vinduerne udskiftet, og det tidligere atelier er blevet til et lyst anneks. En hjemmebygget træterrasse binder nu stueetagen sammen med haven, og indenfor har både vægge og lofter fået nyt liv med farve.

Efter flere år i Carlsberg Byen byttede familien i 2019 det pulserende byliv ud med have, fuglefløjt og et roligere tempo i Valby – et valg, de ikke har fortrudt. Rikke beskriver kvarteret som et sted med højt til loftet, hvor der både er plads til ukrudt i forhaverne og karaoke i baghaverne.
De nyder de omkringliggende grønne områder som Vigerslevparken, Damhussøen og Søndermarken, hvor børnene leger og familien samler is ved Isoteket. Og når hverdagen kræver hurtige løsninger, bringer Wolt direkte til døren. Skulle savnet til storbyen melde sig, er Vesterbro og Frederiksberg ikke mere end en kort cykeltur væk.

Stor træterrasse - muremestervilla
Rødt snedkerkøkken københavn
Rødt snedkerkøkken københavn Calacatta viola

Et køkken med wow-effekt

Husets samlingspunkt er stueetagen, hvor køkken og stue ligger i åben forlængelse af hinanden med direkte udsigt til haven. Her tager hverdagen form. Midt i rummet står et valmuerødt snedkerkøkken fra Handcrafted Interior, som danner et markant, men personligt samlingspunkt i hjemmet. Det er et stykke snedkerhåndværk, der altid løber med opmærksomheden fra hjemmets besøgende. Den italienske Calacatta Viola-marmorbordplade løfter designet med sin karakteristiske åretegning og skaber en smuk kontrast til de varme røde fronter. Farven deler måske vandene, men for Rikke og Asbjørn var der ingen tvivl om valget.

Rødt snedkerkøkken københavn malet loft
Indretning med farver - malet loft

Et hjem med højt til loftet

Hos Rikke og Asbjørn er hjemmet fyldt med liv. Her må man hoppe i sofaen, spise is og lade møblerne få patina. Vigtigst er, at hjemmet føles personligt, indbydende og livligt. 
“Hvis vi skal have noget nyt, skal det helst være gammelt,” smiler Rikke. Næsten alt i hjemmet er loppefund, arvestykker eller DBA-kup. Et svensk kludetæppe, en stribet muranolampe og et gammelt arkitekttegnet børnemøbel skaber tilsammen et levende og personligt udtryk. For Rikke er små skønhedsfejl en naturlig del af historien, og når glæden ved et møbel falmer, sendes det videre, så historien kan fortsætte i et nyt hjem.

Indretning med farver den spanske stol
Indretning med vintage loppefund
Hjemmebygget terresse med indbygget bænk

Hjemmebygget terrasse og jord under neglene

Fra køkkenet træder man direkte ud på den terrasse, Asbjørn selv har bygget. Her spiser familien de fleste måltider i sommermånederne. Terrassens niveauforskudte konstruktion forbinder hovedhuset, annekset og haven, hvor annekset fungerer som hjemmekontor og gæsteværelse. Med ovenlys og direkte udgang til haven forstår man let, hvorfor rummet tidligere blev brugt som atelier.
Haven er fyldt med terracottakrukker, staudebede og fritvoksende roser – dyrket efter et vild-med-vilje-princip, hvor naturen får lov at bestemme. Her er plads til både bier, kartofler og bare tæer.

Sommerstemning hjemmebygget terresse
Håndlavet keramik farver

Inspiration langt fra Valby

Parret henter inspiration fra Sydeuropa, særligt Italien. Pastelfacader, terrazzo og stemningen fra italienske restauranter afspejles i farver og materialer. Kufferterne fyldes ofte med keramiske kopper og vaser, som blander sig med loppefund og børnetegninger på husets hylder og vægge. Hver genstand fungerer som et lille postkort fra rejser og minder, der giver huset varme og personlighed.

GALLERI

Næste skridt