
Skabsfronten er det første du får øje på, når du ser din garderobe. Den skal være præcis som du vil have den. Kvalitetspræget, i den rigtige farve og med den rette overflade rækker den ud og dominerer umærkeligt rummet, hvor garderoben står. Ud fra dine ønsker bygger Handcrafted Interior dit garderobeskab, så du også kan være alt inden i bekendt.
Garderobeskabet er et vigtigt møbel. Det rummer alle de mange beklædningsgenstande, som er nødvendige, for at du løbende kan præstere den rigtige påklædning til lejligheden. Du møder det hver dag, når dagen starter på ny. Og det kan tjene dig på to måder. Et velindrettet garderobeskab er en sand gave, når det skal gå stærkt, og det er tilsvarende en stor tilfredsstillelse, når du har tid til at dvæle og meditere over dets store indhold af skjorter, bluser, bukser, dragter, jakker, sokker, strømper og alle mulige former for accessories.
Vi drømmer om de smukkeste garderobeskabe
Men frem for alt skal et garderobeskab være en æstetisk nydelse, når det nu er så stor og vigtig et redskab for dit væren, som det er. Hos Handcrafted Interior har vi en klar idé om, hvad der gør det perfekte garderobeskab. Ultimativt handler det om at skabe et møbel som matcher den livsstil og den bolig, du står for. Det skal passe ind i boligen. Det skal passe dig.
Det er nemt at sige, at detaljerne gør hele forskellen. Det gør de ikke, men de spiller en stor rolle. Overordnet er det vigtigt at garderobeskabet kommer til at fungere i din sammenhæng såvel æstetisk som et brugsmøbel.

Vi bygger med superhøj detaljeringsgrad
Karakteristisk for vore gaderobeskabe er, at de er skønne at se på, dufter godt af træ og er naturlige og organiske at røre ved. Ja, skabet bliver ved daglig brug ved med at sprede en skøn duft af træ. Med de mængder af bæredygtigt kvalitetstræ som går til skabelsen af et snedkerbygget garderobeskab får du en gennemført oplevelse af kvalitet, af omhu og omtanke, når du går skabene efter i sømmene. Detaljeringsgraden er stor. Alting spiller og passer sammen, og du er selv med til at afgøre, hvor meget plads, der skal sættes af til tøj på bøjle, lange frakker, kortere ting, sweatre og bluser på hylder og undertøj og strømper i skuffer.
Vi arbejder ud fra 5 distinkte designlinjer
Fordi du selv er med til at skabe dit skab – og vi har ekspertisen! – afgør du fuldstændigt selv, hvor du vil have fodtøjet. Nogle vil have det i bunden af skabet, andre – og da navnlig, når man synes at samlingen af sko faktisk har et kunstnerisk udtryk – ønsker det frem i øjenhøjde.
Her hjælper vi med skohylder, eller du kan få fodtøjet i særlige bokse med indblik til de forskellige par. Grundlæggende bestemmer du ud fra de muligheder vi giver, og de er mange.
Rent designmæssigt arbejder vi med både helt traditionelle retro-løsninger som har rødder i århundredgamle snedkermæssige traditioner og med helt moderne æstetiske løsninger, nordisk minimalisme inklusive, som det f.eks. udtrykkes i vores fem designlinjer. De er som følger, og det er dem, vi tager udganspunkt i, når vi taler individuelle løsninger:
- SHAKER kollektionen har et elegant udtryk og peger både frem mod en en udsøgt og enkel funktionalistisk æstetik og tilbage til århundredgamle håndværksmæssige traditioner.
- SKOV kollektionen har fokus kvadratisk fræsede greb med runde afslutninger og ikke mindst et grafisk rent design som følger som følger og fremhæver træets organiske linjer.
- CLEAN kollektionen respekterer det tidløse og funktionelle design, hvor den rene flade og de rene linjer er i samspil. Eneste direkte udsmykning er grebene, hvor vi har et bredt sortiment
- RUM kollektionen er en hyldest til de nordiske designtraditioner i rigtigt træ. I RUM arbejder vi med en kvadratisk grebsliste og store finerede træflader, der sikrer et roligt, men stramt arkitektonisk look.
- KBH kollektionen er egentlig en hyldest til 1950’ernes håndbyggede københavnske snedkerkøkkener. KBHs charmerende brug af forramme og overfalsede låger inspirerer dog også til opbevaring.

Den store tradition
Garderobe er et sammensat fransk ord fra middelalderen som betyder henholdsvis ”beskytte” (garde) og ”dragter” (robe). På engelsk er det blevet til wardrobe. Når ordtrykket robe stadig bliver brugt om store skrud og finere beklædning, skyldes det, at det antikke garderobeskab var forbeholdt de fyrstelige, de adelige og de gejstlige og deres behov for at beskytte dyre ornamenterede klædedragter i fløjl, silke og hermelin. Garderoben var fra starten en transportabel kiste som godt kunne være i dyrt cedertræ for at beskyttede det kostbare indhold mod møl, mus og rotter.
Vi kender de bedste håndværksmæssige principper
Skuffer af træ er en langt senere opfindelse, hvilket dog ikke forhindrer, at de bedste håndværksmæssige traditioner med omhyggeligt fingertappede skuffer har sneget sig ind i garderoben. Det er sådan vi gør. I massivt træ
Skabelsen af et håndlavet garderobeskab starter med at du diskuterer dine ønsker med en af vores rådgiver. Du er velkommen til at designe dit helt eget garderobeskab i dialog med vores dygtige rådgivere. Eller overlade til vores dygtige folk at designe dit håndlavede garderobeskab ud fra de kravspecifikationer, I arbejder jer frem til.

Du bestemmer. Vi lytter
Du skal afgøre materialevalget. Vi arbejder meget i massivt egetræ, der udstråler styrke, soliditet og varighed, men som også ejer elasticitet.
Vi er meget opmærksomme på den færdige finish. Du kan vælge at lade garderoben stå i det flotte naturtræ med åretegninger, den er lavet af, hvilket mange gør. Eller du kan trække på vores brede palet af afstemte kvalitetsfarver. Med nogle af dem træder årringene tydeligt frem. Har du et helt specifik farveønske, skal vi blot have den tilhørende NCS-farvekode. NCS står for Natural Color System og er et meget udbredt logisk farvenotationssystem, der er affødt af hvordan det menneskelige øje ser farver. Vi arbejder mod en tillægspris med din foretrukne farve gennem NCS-systemet. Og vil du have det sort, får du det sort.
Der er en del ting at tage hensyn til. For det første er det det rent æstetiske: Hvilket udtryk ønsker du som udgangspunkt at arbejde med? Her giver vores forskellige kollektioner nogle gode fingerpeg at arbejde videre med.
Tilsvarende med indretningen af det monumentale møbel. Hvilke mål matcher bedst garderobens tilstedeværelse i rummet og hvad med de indvendige krav til rumadskillelse, skuffer, hylder, bøjlestænger, belysning?
Du må gøre op med, hvor meget din eksisterende garderobe skal fylde og hvad dine planer er for fremtidige anskaffelser. Skal garderoben rumme vintertøj og sommertøj samtidig? Eller vil du hellere have et sæsonorienteret klædeskab? Har du masser af plads, så garderobeskabet udover en praktisk funktion får til opgave at lægge en vis tyngde i rummet? Eller har du tværtimod begrænset plads, måske fordi du foretrækker en mindre bylejlighed med den rigtige beliggenhed?
Navnlig i sidstnævnte tilfælde kan vores skræddersyede tilgang, ud fra de mål du bestemmer, være med til at indskrænke spildplads i boligen, så du får en bolig, som fungerer bedre. Har du meget lidt plads, skal tankerne måske gå i retning af et hjørneskab eller et enkelt garderobeskab som kun er 40 cm dybt. Hvad angår små garderobeskabe er der mulighed for at bruge udtræksbøjlestænger, så tøjet kan hænge på tværs.
Hvad koster dit unikke håndlavede garderobeskab?
Netop fordi vi ikke kører med standardmoduler og standardmål, er det sin sag at komme med en prisindikation på et garderobeskab. Vi er nødt til at regne på den specielle konfiguration, som bedst imødekommer dine ønsker, for at komme frem til en konkret pris.
Selv om kvalitet koster og unikke håndlavede frembringelser har sin pris, tør vi godt sige, at vi har et godt tilbud til dig. Takket været vores store værksted i Letland – et samfund hvor mange af de gamle, indviklede håndværksmæssige traditioner har overlevet – trækker vi løbende på dygtige møbelsnedkere, hvis kunnen og snilde ganske enkelt ikke findes længere for de samme penge i Danmark.
Men uanset hvilken størrelse og udformning du vælger til dit nye opbevaringsmøbel, får du mest og bedst garderobe for pengene, når du handler hos os. Vi er nemlig det snedkerfirma herhjemme – som takket været vores internationale samarbejde – kan levere den bedste pris på snedkerfremstillet, håndlavet interiør.
Du har derfor de bedste muligheder for at få opfyldt dine drømme til en fair og gennemskuelig pris, når du køber håndlavede møbler af os.
Derfor: Book et møde i vores showroom i København eller Århus med en af vores rådgivere. Dermed har du taget det første, afgørende skridt på rejsen med det ultimative nye møbel til dit hjem.