Få inspiration til det klassiske landkøkken med rustik charme

Highland er en autentisk manifestation af de muliges kunst – og vores fortolkning af det landlige køkken. Et univers, der udspringer af klassiske dyder, landlige traditioner og en dyb kærlighed til håndbygget indretning. Her mødes snedkerhåndværk, organiske materialer og en fri tilgang til detaljer i et køkken, hvor ærlighed og patina er en del af udtrykket.
Highland repræsenterer et landkøkken, hvor mørkere farvetoner, stoflighed og uperfektheder får lov at leve. Det handler ikke om rene og stramme linjer, hvor tingene gemmes væk, men om at skabe et levende hjem med en stolt fremtoning, hvor dit køkken helt tydeligt er et køkken. Et naturligt samlingssted, en arbejdsplads, hvor der laves mad til hinanden. Hvor der er ild i pejsen og hvor familiens hund gerne må logre med beskidte poter.

Et moderne landkøkken med flerrumstankegang

Et hjem indrettet efter Highland-filosofien favner helt naturligt et særligt rum, hvor både råvarer og mormors romantiske fad med skår, igen træder indenfor i vores hjem. Her taler vi om grovkøkkenet – eller pantry, som det også kaldes. I et pantry står røremaskinen fremme sammen med de store rustikke skåle. Her står konserves, krydderier og krydderurter på dedikerede pladser ved siden af sylteglassene og krukker med mel og nødder. I vores pantry indlejrer vi en sund og ærlig tilgang til det, vi putter i munden med en afspejlende stemning af snedkerdetaljer, bordplade i natursten og gode gamle hyldeknægte.

Bryggerset, eller Boot room, som klinger lidt mere Highland’sk, er et rum, der folder sig ud med praktiske løsninger, der i sin funktion er en forlængelse af livet med mudder på gummistøvlerne, fiskestænger, vasketøj og hundesnore. Bryggerset er ofte dér, vi går ind i hverdagen, og derfor bør oplevelsen starte allerede her. Farver, metaller og materialer kan sagtens være anderledes herude end i køkkenet, men begrebsforståelsen er den samme, og på den måde taler rummene sammen i et sprog, hvor alt stort set er tilladt.

Detaljegrader – et køkken med klassiske låger og skuffer mixet med antikke greb og bordplader i natursten for en romantisk charme

Highland er lig med detaljer. En køkkenø, der står på balusterben hånddrejet i massiv træ af vores snedkere. En integreret foldedør og bordplader med facetter. Det er et visuelt formsprog, hvor åbne hylder og vitrineskabe med glas ikke udstiller, men skaber en ærlig relation til de ting, vi bruger i hverdagen.
I et vintagemix af forskellige metaller og greb, hvor der også er plads til loppefund, slipper vi gerne konformiteten løs. Det giver et romantisk og rustikt landkøkken, hvor detaljerigdom og variation skaber harmoni og hygge frem for støj.

Highland arbejder med forskudte niveauer og bevidste fremspring. Det er ikke lige linjer og rigiditet, men et køkken, der lever og ånder. Derfor går detaljerne igen med vægpaneler eller profilbrædder som bagbeklædning, som udluftningskanaler, der sagtens kan være udskåret i et mønster eller som håndsmedede ”Gallery Rails” på hyldeforkanterne.

Naturlige farver giver det perfekte udtryk i køkkenet og skaber stemning af landlig idyl

Med afsæt i naturen arbejder Highland med varme og mættede nuancer. Her er der plads til flere farver og bejdsninger i samme køkken – så længe balancen bevares. Det er et klassisk landkøkken, hvor farver og materialer overlapper hinanden og skaber den uperfekte perfektion, som netop kendetegner Highland.

Landkøkkenet i nutidig fortolkning – de bedste omgivelser for dine måltider 

Boligindretning følger livet. Nogle gange opstår nye trends og nogle gange går vi tilbage eller træder et skridt til siden, og beskuer generationerne eller inspireres af andre kulturer. Highland har en bevidst ”old colonial”-stemning over sig og går i tråd med vores søgen efter autenticitet og organiske materialer.
Nye teknologiske muligheder skaber remote arbejdspladser, og vi behøver ikke længere bo i byerne. Vi kan søge mod andre landområder og inddrage naturen i vores liv uden nødvendigvis at være landmænd. På den måde bliver hjemmet et spejl af en livsstil med lidt højere til loftet, og Highland står som et symbol på denne frihed.

Med Highland bidrager vi med en respektfuld fortolkning af det victorianske designsprog, der kendetegnes af sin voluminøse mæthed og overskud i sit materialemix. Highland er håndværk i særklasse og det ypperste, vi kan præstere, når du ønsker at være både traditionel og modig på én og samme tid.

Just living is not enough. One must have sunshine, freedom, and a little flower.

- Hans Christian Andersen

Næste skridt