Hjertet i hjemmet
Design: WINDSOR / Forramme: Uden forramme / Bejdse: Hector
Inspiration samlet op undervejs
Da Lærke og Michael flyttede fra byen, var drømmen et hjem med én gennemgående tråd – og et køkken, de selv fik lov at forme fra bunden. I dag binder de samme rolige linjer rummene sammen, fra køkkenets store ø til de snedkerbyggede skabe i soveværelset.
For Lærke og Michael kommer inspirationen ikke fra ét sted, men mange. “Vi bliver inspireret løbende af de rum, vi bevæger os i, og de steder, vi tager hen,” fortæller Lærke. Parret deler en forkærlighed for skandinavisk, nordisk minimalisme og for de tidløse designs, der ikke bliver slidt af tiden. Da de skulle finde frem til deres egen stil, byggede de først et helt klassisk moodboard med klip og collager. I dag foregår den samme jagt på inspiration også online. “Instagram er nok nutidens boligmagasin,” siger hun. “Vi følger en masse interiørprofiler og vi har selv lyst til at dele ud af vores hjem og inspirere andre.” Med en fælles forkærlighed for indretning, trækker de hinanden i hver sin retning – på den gode måde. “Michael har skubbet mig mod det tidløse, noget man aldrig bliver træt af at kigge på. Jeg går nok lidt mere efter trends, så det er en god kombination.”
Design: WINDSOR / Forramme: Uden forramme / Bejdse: Hector
Valget af snedkerløsninger frem for standardmøbler handlede både om håndværk og om holdbarhed. “Vi kan godt lide et godt håndværk, og vi ville have noget, der kunne holde i mange år – men også noget, som andre kunne se sig selv i,” forklarer Lærke. Lige så vigtigt var det at være med hele vejen: “Det bliver bare lidt ekstra fedt, når man selv har været en del af designprocessen. Man bliver lidt ekstra glad for det.” Forskellen mærkes i de små ting. “Der er virkelig stor forskel på en god skuffe, der lukker blødt, og den IKEA-skuffe, man havde for et par år siden,” griner hun.
I soveværelset er hele den ene væg og parrets seng pakket ind i en diskret SHAKER-skabsløsning, som skaber ro i rummet og optimerer opbevaringsmulighederne. På kontoret er der tegnet indbyggede skabe, der følger de samme linjer som køkkenet, og her er der også gjort plads til en smuk vinopbevaringsløsning med integreret vinkøleskab. Det er netop det sammenhængende udtryk, der får hjemmet til at hænge sammen fra rum til rum.
Design: WINDSOR / Forramme: Uden forramme / Bejdse: Hank
Design: SHAKER / Forramme: Bred
Mødet med Handcrafted Interior
Kendskabet til Handcrafted Interior kom – som så meget andet – gennem de sociale medier. Men det var et besøg i det tidligere showroom i Hellerup, der for alvor tippede beslutningen. “Jeres tidligere showroom i den gamle herskabsvilla var enormt smukt. Der stod et køkken, der mindede om det, vi endte med at vælge, og vi blev taget i hånden fra start,” husker Lærke. Selvom parret bare dukkede op uden aftale, blev de hurtigt taget godt imod – og det første designmøde satte tonen for hele forløbet.
“Vi fik hurtigt skabt en rigtig fin relation med vores interior designer Tina, og god kemi betyder enormt meget for os, når vi skal arbejde sammen med mennesker,” fortæller Lærke. “Hun var god til at lytte, men også til at udfordre os. Hun ved, hvad der fungerer i praksis, og kunne sige fra, når det blev lidt for vildt. Det var en god, tryg og sjov proces,” lyder det.
I dag er køkkenet blevet det sted, hverdagen samler sig omkring. Det var et bevidst valg at give plads til den store køkkenø med siddepladser i begge sider. “Vi starter næsten altid weekendaftenen med et glas vin ved øen – og nogle gange kommer vi aldrig derfra,” siger Lærke. Øen er endda så rummelig, at familien af og til spiller bordtennis hen over bordpladen. Spørger man om favoritten, er Lærke ikke i tvivl.
“Det er helt klart køkkenøen. Vi er så glade for, at vi ikke fik en vask i – det er bare den rene overflade hele vejen rundt.”
En flade til madlavning, til middag, til servering. Eller, som hun selv formulerer det med et smil: “Verdens største buffet.” Selvom køkkenet er omdrejningspunktet, stopper fortællingen ikke dér. Det samme formsprog går igen i flere af hjemmets øvrige rum med indbyggede skabe i Handcrafted Interiors klassiske SHAKER- og WINDSOR-designs, hvor de profilerede rammer binder helheden sammen.
Design: WINDSOR / Forramme: Uden forramme / Bejdse: Hector