Find den perfekte køkkenø – håndbyggede køkkenøer i snedkerkvalitet
En køkkenø samler familie og venner omkring madlavningen og inviterer til socialt samvær i et rum, som traditionelt set har været brugt til praktiske gøremål. Med en snedkerlavet løsning fra Handcrafted Interior får du et møbel, der forener æstetik, funktion og kvalitet. Uanset om du har et stort eller lille køkken, skaber vi en løsning, der giver dig ekstra arbejdsplads, god opbevaring og et naturligt samlingssted for hele familien. Vores snedkermøbler tager udgangspunkt i din bolig og hverdag, så du får et møbel, der passer til resten af indretningen.
Køkkenøen – hjemmets naturlige samlingspunkt
For de fleste af os bliver køkkenet hjemmets hjerterum, og med en køkkenø forstærkes denne følelse yderligere. Her får man ikke bare en praktisk arbejdsstation, men også et centralt mødested for familie og venner. Det er her morgenkaffen nydes, avisen læses, og det er her, børnene laver lektier, mens madlavningen simrer. Det er ved øen, de gode samtaler opstår, og det er her dagens små og store øjeblikke deles.
Vælg en køkkenø i ægte snedkerkvalitet
Hos Handcrafted Interior får du et snedkermøbel, der er bygget fra bunden af vores dygtige snedkere. Vores køkkenøer bliver til på vores eget snedkeri, hvor hver eneste samling og detalje formes med stor præcision, omtanke og respekt for håndværket. Vi tror på, at godt håndværk kan ses og mærkes. Vores snedkerløsninger bliver bygget til dig og din bolig – ikke til et katalog. Du får derfor stor medbestemmelse på både design, farver og overflader. Vælg for eksempel en bordplade i marmor eller natursten for et mere eksklusivt udtryk.
Hvis du har spørgsmål til vores store udvalg af bordplader, er du altid velkommen til at kontakte os.
Er det muligt at få en fritstående køkkenø i det lille køkken?
I små køkkener kan det være svært at få plads til alle køkkenredskaberne, og drømmen om en fritstående køkkenø kan virke urealistisk. Men med en skræddersyet køkkenløsning kan drømmene blive til virkelighed. Hos Handcrafted Interior tager vi udgangspunkt i de kvadratmeter, som du har til rådighed. Da vi ikke bygger på standardmål, kan vi skabe en unik løsning, der er skræddersyet til dit hjem. Der er selvfølgelig nogle måleforhold, som man skal være opmærksom på, når man indretter køkkenet med en ø. For at man kan bevæge sig frit rundt, anbefaler vi, at der som minimum er 90 cm fri plads hele vejen rundt om møblet. Derudover afhænger størrelsen af løsningen af, om den skal fungere som arbejdsstation, kogeø, siddeplads eller rumme flere funktioner.
Når vi bygger snedkermøbler til dit køkken, tager vi udgangspunkt i de muligheder, rummet giver. Ofte kombinerer vi hylder, skuffer og bordplads i ét funktionelt møbel, som passer perfekt til boligens arkitektur og resten af indretningen. Så selvom rummet er småt, er det stadig muligt at få en løsning, der giver både mere arbejdsplads og bedre opbevaringsmuligheder og samtidig bidrager til en harmonisk helhed.
Fordele ved en køkkenø med spiseplads
En køkkenø med spiseplads er en god løsning, hvis du ønsker at skabe et mere socialt samlingspunkt i hjemmet og samtidig få mere plads i køkkenet. Den kan bruges til madlavning, lektier, hjemmearbejde eller en hurtig kop kaffe, mens andre nyder et måltid eller et glas vin på den modsatte side. Afhængigt af indretningen kan en køkkenø med sideplads også rumme både vask eller kogeplade samt ekstra skuffer og skabe, så du får mere opbevaringsplads uden at gå på kompromis med udtrykket.
Se f.eks. her hvordan denne storfamilie skabte plads til deres drømme køkkenø med plads til både madlavning, lektier og hyggeligt samvær ved at rive et par vægge ned og ændre hele planløsningen.mBook et uforpligtende inspirationsmøde med vores designere her.
FAQ om køkkenøer
Hvor langt skal der være mellem køkken og køkkenø?
En anbefaling er at have en afstand på mindst 90 cm til 120 cm mellem køkkenøen og de omkringliggende møbler eller vægge. Dette giver plads til, at skuffer og skabe kan åbnes, og at man kan bevæge sig frit.
Hvor høj skal en barstol være til en køkkenø?
Barstole bør have en højde på ca. 65 cm, hvis køkkenøen er 90 cm høj. Er køkkenøen 95 cm høj, anbefales barstole på ca. 70 cm for optimal siddekomfort.
Hvor dyb skal en køkkenø være?
En køkkenø bør have en dybde mellem 60 og 90 cm, afhængigt af dens funktion og de ønskede opbevaringsmuligheder. Dette giver en god balance mellem arbejdsplads og opbevaring.
Hvordan kan jeg integrere en vask eller kogeplade i køkkenøen?
Det er muligt at integrere både kogeplade, vask og emhætte i din køkkenø. Det kræver dog forudgående planlægning af VVS, afløb og ventilation samt korrekt dimensionering af el- eller gastilslutning til kogepladen. Hos Handcrafted Interior rådgiver vi om placering af VVS, el og ventilationskanaler, så din køkkenø bliver både praktisk, ergonomisk og opfylder gældende standarder.
Hvor høj skal en køkkenø være?
Højden på din køkkenø afhænger af, hvordan du ønsker at bruge den. Til almindelig arbejdsplads anbefaler vi ca. 90 cm. Men vi tilpasser altid højden efter dine behov og den ønskede funktion.
Hvor stor skal en køkkenø være?
Der findes ikke én rigtig størrelse, når det gælder køkkenøer. Størrelsen afhænger af flere faktorer, herunder de kvadratmeter, du har at gøre godt med, dine daglige rutiner og den måde, du bruger rummet på. I mindre køkkener kan en kompakt køkkenø give ekstra bordplads og opbevaring – uden at gå på kompromis med bevægelsesfriheden. I større køkkener fungerer øen ofte som det naturlige samlingspunkt, hvor madlavning, samtaler og fællesskab går hånd i hånd. Her er der typisk plads til at integrere vask, kogeplade eller siddepladser, så øen bliver et centralt møbel i hjemmet.
Hos Handcrafted Interior arbejder vi ikke med standardmål. Vi designer køkkenøer, der passer præcist til dit hjem og dine ønsker. Når du vælger en løsning hos os, tager vi højde for rummets størrelse og indretning og rådgiver dig om, hvilke mål og funktioner der skaber mest værdi i hverdagen – både æstetisk og praktisk.
Se vores køkkenøer i vores charmerende showroom
Besøg vores showroom og oplev vores håndbyggede køkkener og møbler i en autentisk, hjemlig atmosfære. Vi er af den overbevisning, at en 3D-tegning eller et upersonligt showroom ikke giver en autentisk oplevelse af vores produkter. Derfor har vi valgt at indrette vores showroom som et rigtigt hjem. I vores showroom får du mulighed for at mærke, hvordan vores snedkerløsninger indgår i mere naturlige omgivelser. Her får du fornemmelsen af, hvordan en køkkenø, og resten af vores indretninger, kan leve videre hjemme hos dig.