CLEAN er et klassisk forrammekøkken, hvor det enkle design gør forrammens udformning afgørende for det endelige udtryk. Du kan lege med forrammens tykkelse eller vælge helt at udelukke den for et mere minimalistisk formsprog. CLEAN repræsenterer et stærkt og langtidsholdbart udtryk, hvor æstetikken skal findes i fravalget af alt overflødigt. Med CLEAN kollektionen får du et tidløst og funktionelt design, hvor det håndsorterede egetræ står i centrum og viser snedkerkøkkenets sande udgangspunkt.
Med sit afdæmpede design giver CLEAN dig friheden til at forme køkkenets endelige udtryk. Vælg mellem bordplader i marmor og granit fra de bedste brud i Toscana eller mere robuste alternativer som keramik, Dekton og kvarsit.
CLEAN står smukt i sin grundlæggende form, hvor træets struktur får frit spil, men fungerer lige så godt i en malet farve, der matcher dit hjem eller måske en kombination. Vælger du den rå løsning, håndsorterer vores snedkere træet, så årer og linjer skaber en naturlig sammenhæng mellem over- og underskabe.
Er du blevet inspireret af vores design og nysgerrig på, hvad det kunne blive til hos dig? Læs mere om vores priser og processer, og få et indblik i, hvad et snedkerkøkken koster, og hvordan vi sammen skaber en løsning, der passer til dit hjem.
Forrammer: CLEAN´s enkle design betyder at forrammen har en stor effekt på det endelige udtryk. Du kan vælge den helt minimalistiske løsning uden forramme, eller tilføje en smal eller bred forramme for et mere klassisk snedkerkøkken udtryk. Vælger du en løsning med forramme, kan den udføres vertikalt, horisontalt eller omkring hver enkelt modul.