RUM er for vores snedkere en særlig inspirerende udfordring, hvor hver linje og åretegning skal spille sammen i et nøje afbalanceret udtryk. Resultatet er et snedkerkøkken, hvor træets struktur folder sig ud med både styrke og elegance og tilfører rummet en overbevisende, selvsikker karakter. RUM designet er et naturligt aftryk af den nordiske designtradition. Renheden i linjerne skaber plads til individuelle valg og personlige detaljer, som gør køkkenet til en naturlig del af hverdagslivet – hver dag.
RUM er kendetegnet ved langsgående, kvadratiske grebslister i massivt træ med nøje afstemte dimensioner, der ligger godt i både store og små hænder. Et raffineret snedkerkøkken, hvor funktion og let vedligeholdelse går op i en højere enhed.
Helhedsindtrykket er et tilgængeligt og rummeligt snedkerkøkken, hvor træets naturlige spil kommer til sin ret. Den visuelle ro understøttes yderligere af, at mindre skuffer er skjult bag de store fronter.
Forramme: RUM kan bygges med eller uden forramme – vælger du forramme, udføres den vertikalt for at bevare de lange linjer og den harmoniske balance.
Greb: Her smelter greb og flade sammen til én helhed, og bag de store fronter gemmer sig skuffer, der viderefører designets enkle og gennemtænkte udtryk.