Rum køkken

Rum for kreativitet

For vores snedkere er RUM en særlig spændende udfordring, hvor det handler om at få skabt en symmetri og en sammenhæng i træets fine linjer og åretegninger. RUM skal afspejle en helhed i rummet, hvor tingene går op i en højere enhed og træets struktur for alvor træder frem med en overbevisende og ekstrovert stemme.

RUM-kollektionen er et naturligt aftryk på den markante nordiske designtradition med en renhed, der efterlader rum for at være kreativ og sætte personlige præg for dem, der hver eneste dag bor og lever med et snedkerkøkken af denne kaliber.

RUM er karakteriseret ved langsgående, kvadratiske grebslister i massivt træ med nøje afstemte dimensioner, der passer til både store som små hænder. Funktionaliteten er stor med en uhyre nem rengøring til følge.

Totalindtrykket af RUM er et tilgængeligt og rummeligt snedkerkøkken, hvor det smukke træ med alle dets unikke linjer kommer til sin ret. Designet forstærkes yderligere af at mindre skuffer er gemt væk bag de store fronter.

  • Forrammer: RUM kan bygges med eller uden forramme. Forrammer har den fantastiske fordel at de kan være udelukkende vertikale, helt igennem horisontale eller bygges i en mere traditionel udformning, som går hele vejen rundt.
  • Sokkel: En sokkel kan være tilbagetrukket, mere fremtrædende eller i niveau med fronterne – afhængig af hvilket udtryk, I ønsker.
  • Skuffer: Vores skuffer er som udgangspunkt håndbyggede, ligesom vores indmad er det. Vi tilbyder en række specialfremstillede inddelere i forskellige designs – helt afhængig af formål og behov. Det være sig bestik, krydderier, knive etc.
  • Farver: Vores designere har sammensat  en nøje afstemt farvepalet, som matcher vores håndlavede møbler.
  • Greb: Grebene I RUM er omhyggeligt fræsede ind i fronterne.
  • Bordplade: Du kan lade bordpladen stå i det samme smukke træ som resten af køkkenet, eller vælge blandt de bordplader i natursten, vi henter hjem fra bl.a. Toscana. 
  • Emhætte: Vi designer og fremstiller nøje tilpassede emhættebokse, som passer perfekt til RUM.

Se vores fulde sortiment af køkkener: KONTURSHAKERKBHTAPPED , SUMMITCLEAN og WINDSOR køkken