Det klassiske snedkerkøkken

SHAKER-stilarten er en fortolkning af en designtradition, der startede i det spirituelle Shaker-miljø i New England, nord for New York, tilbage i 1800-tallet. SHAKER forener balancerede proportioner og underspillet ornamentik i et harmonisk udtryk, der både hylder den klassiske tradition og peger frem mod det funktionelle, enkle design.

Med respekt for shaker-traditionen har vi moderniseret SHAKER til et eksklusivt, nutidigt snedkerkøkken. Et design, der kan sammensættes og efterlade et skarpt elegant look eller et mere klassisk og herskabeligt udtryk. SHAKER er tidløst og uafhængigt af trends og tendenser. Derfor er interessen for designet vedvarende – og med rette. I detaljen byder SHAKER på en række gennemarbejdede, kvalitetsprægede løsninger med smukt dimensionerede fyldningsdøre, hvor håndværket træder tydeligt frem. 

Vil du se, hvad håndlavet design også kan være? Oplev vores univers af badeværelser,  vitrineskabe, reolsystemer, garderobeskabe og walk-in closets – find køkken inspiration eller læs mere om hvorfor du skal vælge et snedkerkøkken frem for et IKEA hack køkken.

Forrammer: SHAKER har fleksibilitet til at blive konstrueret enten med eller uden forramme. Vertikalt kan den både laves smal eller bred.
Sokkel: Her er der tre muligheder. Soklen kan være udestående, tilbagetrukket eller i niveau med fronterne – helt afhængig af det look, I ønsker.
Rundinger: SHAKER kan laves med afrundede hjørner og afslutninger for et ekstra elegant udtryk.

Næste skridt