Centralt beliggende i Malmøs Gamla Stadan har vi slået os ned blandt historiske kirketårne i det charmerende kvarter med hyggelige stræder og brostensbelagte gader.
Vores 120 kvm store showroom er indrettet i en hjørneejendom med store vinduer mod Själbodgatan og eksponerer vores kræsne danske designtilgang, når det kommer til skræddersyede snedkerløsninger.
Indenfor møder I vores erfarne designere, der rådgiver, når det kommer til netop jeres køkken og inventar. En skræddersyet løsning er indrettet efter jer og jeres hjem, så behovet for personlig hjælp til de mange beslutninger er yderst vigtig og giver altid det bedste resultat i den sidste ende.
Vores showroom befinder sig blandt historiske vingesus i en flot murstensejendom med patineret kobberdetaljer og giver en harmonisk respekt for godt håndværk inde som ude. Ejendommen er døbt Trompeten og er tegnet af den anerkendte arkitekt Eric Sigfrid Persson, der placerede Trompeten, hvor der før lå et hjem og en skole for kvarterets fattigste. Måske er det derfor, der findes en fin frise med en fortælling om livet på egnen på væggen i det højloftede lokale. Vi ved det ikke, men smuk er den.
Vi glæder os meget til at byde jer velkommen i Själbodgatan 2 og tale om netop jeres skræddersyede behov og drømme.