Møbler i børnehøjde
Verden kan virke stor set fra et barns perspektiv – møblerne høje, rummene store. Derfor designer vi indbyggede møbler til børneværelset. Hos Handcrafted Interior skaber vi håndlavede kvalitetsmøbler til børn, der giver plads til både leg og orden. Vi designer indbyggede løsninger som bænke med opbevaring, skabe og reoler, der er tilpasset barnets højde og behov – og som samtidig indskriver sig naturligt i hjemmets samlede udtryk. Vi arbejder i robuste, naturlige materialer, der er skabt til at holde gennem hele barndommen. På den måde bliver vores snedkerløsninger skabt til børneværelset, en langsigtet løsning, hvor funktionalitet og design mødes, så møblerne kan vokse med familien.
Med respekt for børnenes anatomi skaber vi ergonomiske, indbyggede børnemøbler som skriveborde, bænke, reoler og senge – alle med integreret opbevaring. Senge kan enten indbygges mellem skabe eller være fritstående, men fælles for alle løsninger er gennemtænkt opbevaring så puder, tæpper, sengelinned og legetøj kan gemmes af vejen. Resultatet er et børneværelse, der er nemt at holde i orden og rart at være i – både for børn og voksne.
Ud fra vores designlinjer kan vi skabe små versioner af de snedkerløsninger, du kender fra resten af hjemmet. Det betyder, at dit barn kan være omgivet af de samme snedkerfremstillede møbler og den samme kvalitet, som præger hjemmets øvrige rum – forestil dig for eksempel et SHAKER-møbel, blot i børnehøjde. Når materialer og formsprog går igen på tværs af hjemmet, opstår der en naturlig sammenhæng mellem rum og generationer.
Kvalitetsmøbler til børn er en bæredygtig indstilling. Møblerne kan gå i arv og en dag glæde dine børnebørn. Tag en god snak om børnemøbler og indretning af børneværelset med vores interior designere.