Oplev glæden ved en indbygget reol skræddersyet til dit hjem
En indbygget reol tilfører straks en følelse af kvalitet og arkitektonisk ro til dit hjem. Reolen kan formes omkring en dør, på en endevæg eller som en indbygget bogreol, hvor åbne hylder og glaslåger skaber plads til bøger og personlige genstande. Reolen kan også indrettes som bibliotek eller kombineres med en skræddersyet, integreret arbejdsplads i form af et indbygget skrivebord. Uanset udformningen fremhæver indbyggede reoler dine yndlingsgenstande på smukkeste vis og tilfører samtidig sammenhæng til rummet.
Hos Handcrafted Interior lever og ånder vi for håndværket. Fokus er altid på håndlavet kvalitet og et kompromisløst blik for detaljen. Når vi designer og bygger reoler på mål, bliver de både tilpasset dine behov og rummets proportioner ned til mindste millimeter. Selv badeværelset kan forvandles med en indbygget reol, hvor badekåber, håndklæder og andre accessories får deres egen plads.
Indbygget reol med skræddersyet placering af lys, hylder, skuffer og underskabe
Vi har erfaring med at proportionere snedkerbyggede reoler, så de indgår som et naturligt og funktionelt element i hjemmet. Vi løser individuelle ønsker – fra placering af TV og opbevaring af høje vaser til diskrete el-udtræk og integreret belysning.
Som udgangspunkt fremstiller vi alle vores opbevaringsløsninger med afsæt i vores designlinjer, men ved særlige ønsker designer og bygger vi også unikke, specialbyggede reoler. Med andre ord kan din nye indbyggede reol udføres i præcis de mål, materialer og farver, der passer til dit hjem. Se også, hvordan en indbygget reol kan indgå som integreret opbevaringsløsning i børnemøbler, entreopbevaring, vinopbevaring og walk-in closets.
Besøg vores showroom i København eller Aarhus og oplev vores udvalg af opbevaringsløsninger.
Drømmer du om en bogreol med indbygget skab?
En bogreol med indbygget skab giver mulighed for at kombinere åbne hylder med skjult opbevaring i én harmonisk løsning. Skabene kan bruges til alt det, du ikke ønsker fremme, mens hylderne giver plads til bøger, kunst og personlige genstande. Uanset om du drømmer om en klassisk bogreol eller din egen indbyggede reol fra gulv til loft, designer vi løsningen, så den passer præcist til rummets proportioner.
Snedkerede indbygningsreoler vs. diy? Vores snedkere bygger med en finish du ikke kan opnå, hvis du bygger din egen indbygningsreol
Det kan være fristende at bygge en diy indbygget reol med materialer fra et byggemarked eller lave et IKEA Billy hack. Men en indbygningsreol udført af en snedker adskiller sig på en lang række områder. Vores snedkere arbejder med præcise samlinger, skjulte konstruktioner og en finish, som er vanskelig at opnå med almindeligt værktøj, MDF, lim, sandpapir og en stiksav. Samtidig med at reolerne tilpasses dit hjem, pyntelister, dørkarmen, ledninger og hvad der ellers kan komme i vejen. Resultatet er en holdbar løsning med flotte overfræsninger, ensartede overflader og små detaljer, der giver reolen et eksklusivt udtryk. Du slipper samtidig for selv at skulle måle, spartle, male og montere og får i stedet en løsning, der er bygget specifikt til rummet og leveret klar til brug.
Processen fra første tegning og opmåling til montering af færdige reoler
Alle vores reoler begynder med en tegning og et designmøde, hvor vi sammen gennemgår dine ønsker, behov og rummets muligheder. Når designforslaget er godkendt, foretager vi en præcis opmåling i hjemmet, hvorefter vores tegnere udarbejder de tekniske tegninger. Først herefter går vores snedkere i gang med at bygge reolen på værkstedet. Inden leveringen gennemgår løsningen en grundig kvalitetskontrol, hvorefter vores egne montører leverer og monterer reolen med millimeterpræcision. Læs mere om hele processen – fra første tegning og opmåling til færdig montering – på vores processide.
Få et prisoverslag på drømme reolen
Prisen på en indbygningsreol afhænger blandt andet af størrelse, materialer, opbygning og de små detaljer, der gør løsningen unik. Derfor udarbejder vi altid et individuelt prisoverslag med udgangspunkt i dine ønsker og rummets muligheder. Vores konsulenter rådgiver dig gennem hele processen, så du får en løsning, der passer til både behov og budget.
Under vores prisside finder du også et konkret priseksempel på en bogreol med indbyggede skabe, som kan give en idé om prisniveauet for en skræddersyet opbevaringsløsning. Har du et andet rum, andre mål eller særlige ønsker, er du altid velkommen til at kontakte os for et gratis og uforpligtende prisoverslag på dit eget reolprojekt. På den måde får du et realistisk billede af mulighederne, før du beslutter dig.