House of handcrafted – København showroom

I vores showrooms i København, Aarhus, Malmø og Stockholm træder du ind i et inspirerende univers af snedkereret håndværk og tidløse designs, skabt til at leve i og med deres omgivelser. Her får du mulighed for at se, mærke og opleve materialerne på nært hold – farverne, overfladerne og detaljerne, der tilsammen udgør grundlaget for et personligt og gennemtænkt design. Et besøg i showroomet er en sanselig oplevelse, hvor du kan fordybe dig i håndværket, lade dig inspirere og få nye idéer til, hvordan materialer og design kan mixes på tværs af rum, funktioner og udtryk. Det er ofte her, nye muligheder opstår, og hvor drømme begynder at tage form.

Du er altid velkommen til at kigge forbi og lade dig inspirere af vores udstilling. I det omfang tiden tillader det, står vi naturligvis til rådighed, hvis du har spørgsmål. Ønsker du mere indgående rådgivning eller en grundig gennemgang af dine idéer, beder vi dig booke tid til et designmøde. Et designmøde giver os mulighed for at gå i dybden og skabe en fælles forståelse for dine ønsker, behov og rammer. Her arbejder vi grundigt med proportioner, materialer, funktion og æstetik for at kunne skabe løsninger, der ikke blot matcher – men overgår – dine forventninger. Denne proces kræver tid og forberedelse fra både dig og os og danner grundlaget for et gennemarbejdet oplæg og et kvalificeret tilbud på dit drømmekøkken eller specialinventar.

I House of Handcrafted kan du opleve vores forskellige designlinjer, som hver især fortolker snedkerhåndværket på deres egen måde. Vi har valgt at indrette hvert rum ud fra et selvstændigt stilunivers, så du kan mærke hvordan design, materialer og stemning forandrer sig fra rum til rum. Start turen i Highland – et univers, der henter inspiration i både landlige traditioner og klassiske håndværksdyder.  Highland er en ærlig tilgang til håndværket, hvor mangfoldighed og detaljerigdom aldrig gemmes væk, men får lov at træde frem.. Her er der rig mulighed for at mikse materialer, greb og farver og dermed skabe et personligt udtryk.  I vores Highland-rum kan du opleve bordplader i sten, greb i forskellige metaller og åbne hylder, der lader porcelæn og krydderier stå fremme og blive en naturlig del af indretningen.

Efter Highland kan du bevæge dig videre ind i vores Atelier univers, hvor lyse pasteller, bløde organiske former og afrundede hjørner skaber et let og indbydende udtryk. Her tilføjer vitriner med riflet glas en diskret nostalgi og spil i overfladen.  Til sidst kan du træde ind i vores Kanso-univers, hvor japansk enkelhed møder nordisk ro. Mørke trætoner, børstet stål og fingertappede samlinger giver rummet en afbalanceret ro og præcision. Hvor Highland fremhæver mangfoldigheden, inviterer Kanso til ro og nærvær bag de rene flader. Så tag dig god tid og lad fantasien vandre. Vores interior designere står klar til at lytte og omsætte dine idéer, uanset om drømmen er et walk-in-closet, et elegant badeværelsesmøbel eller et køkken, der binder hele hjemmet sammen.

Velkommen indenfor på Svanemøllevej 16, 2100 København Ø.

Næste skridt