Handcrafted Interior – Stockholm showroom
Östermalm i Stockholm rummer nogle af byens smukkeste ejendomme, og i en af dem har vi skabt vores fortolkning af et showroom, som vi mener, det bør være. I en skøn bygning på Kommendörsgatan, giver vi stockholmere mulighed for at opleve håndbearbejdede snedkerdetaljer på helt nært hold. Showroomet fungerer som vores nyeste flagskib af et showroom og viser på bedste vis det, vi er mest stolte af – godt dansk design kombineret med skræddersyet forarbejdning i træ.
Indenfor kan du møde vores forskellige designlinjer: CLEAN, WINDSOR, TAPPED, SUMMIT, RUM og KBH. Vores SHAKER køkken har fået en særlig plads med et større miljø omkring denne køkkenklassiker. Samtidig møder du vores interior designere, som altid indleder processen med en personlig samtale om dine ønsker og drømme. Et snedkerkøkken, en walk-in-garderobe eller en opbevaringsløsning skabes ud fra jer og jeres hjem – derfor er den personlige rådgivning og sparring undervejs helt central. Det giver ikke blot en smidig og inspirerende proces, men i sidste ende også et resultat, der skaber glæde mange år ud i fremtiden.











Når du bevæger dig gennem det niveauforskudte showroom, får du et nærværende indblik i både materialer og designudtryk. I underetagen har vi samlet et inspirerende udvalg af sten, marmor og greb, som viser de mange muligheder for at sætte et personligt præg på indretningen. Her finder du også vores badeværelsesmøbler og vores helt nye vinkoncept, som er skabt til passionerede vinelskere, der vil opleve, hvordan vi arbejder med vinopbevaring i absolut særklasse.
Vi glæder os meget til at byde jer velkommen på Kommendörsgatan 38 og tale om netop jeres skræddersyede behov og drømme.



