Garderobeindretning og opbevaring i snedkerbygget kvalitet
Gennemført garderobeindretning i naturlige materialer
En snedkerbygget garderobe handler ikke kun om opbevaring, men om overblik, ro og en indretning, der er tilpasset dit hjem og din hverdag.
Bag garderobens fronter fortsætter oplevelsen af træets naturlige skønhed. Skuffer i massivt egetræ samles med fingertappede hjørner, og indvendige inddelere udføres i samme materialer og håndværksmæssige kvalitet som resten af løsningen. Resultatet er en garderobe, hvor selv de små detaljer fremstår gennemarbejdede.
Skræddersyet opbevaring til tøj, sko og accessories
Indretningen tilpasses præcist til indholdet i garderoben. Hylder, skuffer og bøjlestænger – drejet i massivt egetræ – kan tilpasses alt fra lange kjoler og frakker til skjorter og jakker. Der kan skabes dedikeret plads til sko med skohylder eller skoskuffer, samt særlige rum til tasker, hatte og accessories. Skuffer kan opdeles til smykker, ure, slips og solbriller og eventuelt beklædes med læderindlæg fra Handcrafted Drapes, som beskytter sarte genstande og tilfører en eksklusiv taktilitet.
Detaljer der løfter garderobens funktion og æstetik
Som i vores køkkenløsninger spiller detaljerne en central rolle. Bagbeklædning i træ, diskret integreret LED-belysning og specialindrettede hylder giver både overblik og atmosfære i garderoben.
Der kan også integreres særlige funktioner som make-up stationer med skuffeindretning til kosmetik, opbevaring til smykker og accessories eller hylder til tasker og hatte.
Alt fremstilles fra bunden på vores snedkeri og tilpasses rummets proportioner og dine behov. Resultatet er en garderobe, hvor håndværk, materialitet og funktion går op i en højere enhed – og hvor den samme omhu, man ser i snedkeriets ydre, fortsætter helt ind i skuffer og skabe.
Et redskab, der ikke skal gemmes væk
Nogle objekter fortjener deres plads i hjemmet – ikke kun for det, de gør, men for den måde, de gør det på. Vores trappestige er én af dem.
Håndlavet i eg med omhyggeligt udvalgte messingbeslag bringer den samme dedikation til materiale og detalje, der kendetegner ethvert Handcrafted Interior møbel – men nu træder den ud af køkkenet og ind i hjemmet som helhed. Uanset om du rækker op til den øverste hylde, passer et højtsiddende vindue eller blot har brug for et sikkert fodfæste i hverdagen, løser den sin opgave. Som alle vores løsninger er den skabt til at hold. Foldbar og let at håndtere kan den opbevares uden besvær – men behøver aldrig gemmes væk. Fås i alle bejdser og malede farver, så den kan matches til dit køkken, din opbevaringsløsning eller vælges som et selvstændigt møbel i sin egen ret.