Unik hjørnelejlighed med udsigt over Øresund

Snedkerkøkken med betonvæg i silo i nordhavn

Design: CLEAN / Træsort: Eg / Overflade: Hugo bejdse / Forramme: Smal

Nordhavn Frihavnstårnet udsigt

Nordhavn – fra industrihavn til moderne byliv

På få år har Nordhavn forvandlet sig fra industrihavn til et af Københavns mest eftertragtede kvarterer. Her summer livet fra tidlig morgen til sen aften, omgivet af kvalitetskaffe, vinbarer, italienske trattoriaer og håndplukket interiør. Kvarterets blanding af byliv, vand og arkitektur gør det til et levende nabolag, der tiltrækker både beboere og besøgende.
I et af områdets prisbelønnede byggerier bor Jimmy, Henriette og deres datter – den yngste af tre søskende. Efter år i både Hellerup og New York ønskede familien at komme tættere på byen, men stadig have udsigt til vandet.

Misundelsesværdig udsigt

I november sidste år flyttede familien ind på 8. etage i Frihavnstårnet – med en hjørnealtan på 25 m² og udsigt over Øresund på den ene side og byens tage på den anden. I de tidlige morgentimer males himlen rosa, og lyset fylder hele køkkenalrummet. Her nyder parret deres morgenkaffe, mens solen langsomt står op, eller Henriette begiver sig ned til et koldt morgenbad ved Sandkajen. Familien havde haft øje på ejendommen, siden byggeriet tog form. Efter utallige fremvisninger og bud fandt de endelig deres drømmebolig – valgt for sin loftshøjde, materialer, arkitektur og den vidtstrakte udsigt, der vandt over ønsket om flere kvadratmeter.

Indgansparti/ hall i Frihedstårnet i Nordhavn. Smukke klinker og træpaneler
detalje newyorker lejlighed silo nordhavn

Frihavnstårnet – fra kornsilo til boligikon

Frihavnstårnet står som Nordhavns vartegn og symbol på kvarterets transformation. Allerede i lobbyen mærker man ejendommens internationale ambitioner med højt til loftet, geometriske gulvmønstre og patinerede egetræspaneler i kontrast til den rå betonkonstruktion. De oprindelige detaljer fra kornsiloens tid er bevaret, og i stedet for kornkamre rummer etagerne nu 78 boliger og en fælles tagterrasse på 13. etage. I lejlighederne forenes lys, træ og beton i et balanceret udtryk. Gulv-til-loft-vinduer indrammes af egetræspaneler, og fra de træbelagte altaner udfolder udsigten sig over byens tage og det glitrende hav.

Brokvarterets puls tæt ved vandkanten

Jimmy beskriver Nordhavn som en bydel, der forener det bedste fra to verdener – byens puls og vandets ro. Henriette begynder dagen med en dukkert ved Sandkajen, mens Jimmy går ud mod molen og lader blikket glide over havneløbet. Parret har hurtigt fundet sig til rette i kvarterets fællesskab og deltager jævnligt i arrangementer fra salsa og bingo i Nordhus til langbordsmiddage på noon Eatery med udsigt over vandet.

Nordhavn havnebassin saunaer
Nordhavn bydel i københavn - cafe miljø
NORDHAVN Silo - betonvægge
Nordhavn - Nybyg - indbygget arbejdsstation

Indenfor mødes man af rå betonvægge og store vinduespartier, hvor lyset falder på olierede egetræsgulve. Lejligheden på 120 m² er indrettet med fokus på funktionalitet og æstetik. I entréen har parret skabt en arbejdszone med et svævende skrivebord i sart rosa, indbyggede reoler og en rød lampe, der bryder det afdæmpede farveunivers. Her findes ro til hjemmearbejde, kaffe og udsigt.

Køkkenalrummet er hjemmets hjerte. Langs endevæggen står et håndbygget snedkerkøkken fra Handcrafted Interior i vores CLEAN-design, særligt kendetegnet ved sine enkle linjer og rolige, harmoniske udtryk. Dette køkken står uden overskabe, men med træfronter, bordplade i grå marmor og en håndfuld integrerede funktioner. Det varme træ står i kontrast til betonvæggen og binder materialerne sammen i et roligt udtryk. På væggen ved spisebordet rejser de indbyggede højskabe sig som et elegant snedkermøbel. Bag de nøje udførte låger gemmer sig både ovne og opbevaring, men udadtil fremstår møblet som et harmonisk designelement, der forener æstetik og moderne funktionalitet.

snedkerkøkken nordhavn
Snedkereret forrammekøkken i egetræ med rødbrun bejdse - Moderne design med betonvæg - New yorker lejlighed i Nordhavn - industriel væglampe
Snedkerkøkken - træ og beton

Møbler med patina

Spisestuen domineres af et massivt egetræsbord, som det tog parret 19 år at finde. De nuværende stole venter blot på et lag bordeaux eller brændt orange maling. Blandt klassikere som Gubi og Arne Jacobsens, “Ægget”, står arvestykker og personlige fund, der tilfører sjæl til hjemmet. Ægget, købt vintage i Brooklyn under deres tid i New York, står som et symbol på forbindelsen mellem deres danske rødder og internationale udsyn – præcis i tråd med Frihavnstårnet selv.

NORDHAVN Frihavnstårnet - indretning
NORDHAVN indretning - Ægget - Arne Jacobsen

GALLERI

Næste skridt