Handcrafted Interior

  • Køkken
    • Shaker køkken
    • Skov køkken
    • Clean køkken
    • Rum køkken
    • KBH køkken
    • Line køkken
    • Tapped køkken
  • Opbevaring
    • Walkin Closet
    • Entre
    • Reol
    • Skunk
    • Børnemøbler
    • Garderobe
    • Senge
    • Vitrineskab
    • Tilbehør
  • Bad
  • Bordplader
  • Priser
  • Om os
  • Kontakt
  • Facebook
  • Instagram
  • Linkedin
  • Pinterest
  • Dansk
  • Svenska

Du er her: Hjem / opbevaring / Vitrinen viser din indre verden

Vitrinen viser din indre verden

Hvid vitrine med glas

I et vitrineskab kan du udstille det glas og porcelæn, du synes bedst om – som du måske af samme årsag ikke bruger i det daglige. Vitrineskab kan også rumme bøger eller hjemmets kostbarheder. Ordet vitrine kommer af fransk og er en afledning af vitre, som betyder ”glasrude”.

Gennem glasruden i vitrineskabet er der frit udsyn til de pæne ting, du ikke synes om at gemme væk og gerne ser opbevaret og udstillet. Men hvorfor ikke også gøre dit vitrineskab til en attraktion? Vitrineskabe fra Handcrafted Interior er custombyggede og samlet efter de bedste håndværksmæssige traditioner, og med et vitrineskab som har været gennem hænderne på vores dygtige snedkere, står du med et udsøgt møbel, som tåler det kritiske blik langt ned i detaljen og er en attraktion i sig selv.

Vitrineskabe har flere muligheder

Vitrineskabe gør sig godt og kan med fordel bruges i flere af boligens rum. Det er oplagt med et vitrineskab i stuen eller køkkenet, men de står sig også godt i andre rum. I køkkenet er vitrineskabet perfekt til at rumme krydderier fra fjerne lande, olier til brug i madlavningen, tørvarer og spændende kogebøger. Det kan være spændende at se nærmere på emballagerne fra disse ting og i hele taget spændende at hvad vitrineskabet rummer. I entréen kan vitrinen om vinteren bruges til at huse huer og vanter. I stuen er vitrineskabet et landemærke, et mindre monument, hvor du kan udstille boligens kostbarheder, udvalgte bøger eller måske bare ting, der kalder på smilet eller repræsenterer en æstetisk detalje.

I badeværelset er vitrineskabet velegnet til opbevaring af alt, hvad der hører til sæber og parfumer, badeolier og hudpleje, herunder make-up og kosmetik. Lækre, bløde og indbydende badehåndklæder kan også fortjene at blive vist frem!

Vitrine i træ

Vi har de spændende designlinjer

Hos Handcrafted Interior kan du få dit vitrineskab custombygget ud fra de stolte håndværksmæssige traditioner, vi repræsenterer. Vores erfarne snedkere er uddannede til at imødekomme individuelle ønsker og krav. Vi arbejder som udgangspunkt ud fra designlinjer som SHAKER, CLEAN, RUM og KBH. Hvor SHAKER er en retro-fortolkning af de enkle funktionalistiske former og meget høje og frem for alt anerkendte håndværksmæssige traditioner som opstod på den amerikanske østkyst i 1800-tallet, er CLEAN, som navnet siger, en nærmest arkitektonisk stræben mod det helt enkle, det rene og fuldkomne. Hvor navnlig RUM med sine store finerede træflader er en hyldest til de nordiske designtraditioner er KBH mere specifikt en loyalitetserklæring overfor det klassiske Københavnerkøkken, men også vitrineskab, hvor du kan få lov at udleve dine helt specielle ønsker til greb. Måske du har nogle gamle kvalitetsprægede greb du ønsker taget i anvendelse? Med SKOV er grebene indbyggede. Her er der fokus på kvadratisk fræsede greb med bløde afrundede afslutninger. Karakteristisk for vores forskellige designlinjer er at de er udgangspunktet for dine individuelle ønsker. I detaljen har vi indraget træets naturlige linjer og organiske uregelmæssigheder.

Grå vitrine med glas

Vi gør dit vitrineskab personligt og flot

Ud fra ovenstående kan dit vitrineskab komme til at manifestere sig på en del måder. Vi arbejder med almindelige stående vitrineskabe, væghængte vitrineskabe, hjørnevitrineskabe, franske vitrineskab, smalle vitrineskabe. Nogle af dem står meget moderne, andre er gammeldags og peger mod det bedste i vore håndværksmæssige traditioner. Ja, det gør de alle. Fælles for dem alle er, at de takket været hæderkronede håndværkstraditioner har et langt liv foran sig i vente.

Almindelige vitrineskabe og væghængte vitrineskab giver sig selv. Sidstnævnte skal sikkert og solidt op på væggen. Når vi taler om hjørnevitrineskabe tænker de fleste på et klassisk opretstående møbel. Det samme med almindelige vitrineskabe eller franske vitrineskabe, der er betegnelsen for romantiske gammeldags skabe, fransk landstil med glasruder og indkig i den øverste del af skabet.

Vitrineskabe taler til os

Ud fra de nævnte designlinjer hersker en lang række muligheder for at individualisere vitrineskabets udtryk. Også vitrineskabe kam fremstilles med eller uden forramme. Forrammerne kan være enten vertikale, horisontale eller vor klassiske model, hvor forrammen, hvor det er muligt, er rundt om hvert modul.

Naturligvis har soklen, hvis da ikke skabet er væghængt, stor betydning for dets samlede look. I de fleste tilfælde har du valget mellem udestående, tilbagetrukket eller i niveau med fronterne – alt afhængigt af det look, du stræber efter.

Grå vitrine med glasvæg

Vi mestrer overfladebehandlingen

Hvad angår det udvendige udtryk har vores dygtige snedkere et sikkert blik for de muligheder som rigtig kvalitetstræ har med sig. Vi elsker at arbejde med massiv eg eller massiv ask, men vi har også øje for de muligheder som matchende kvalitetskrydsfiner har i en opbygning, hvor vægt og materialedimensioner har en betydning. Hvad det udvendige udtryk angår, arbejder vi med naturolieret eg og egetræsfiner, vi arbejder med forskellige bejdsefarver og har herudover et alsidigt udvalg af farvetoner som æstetisk kan spille sammen med de håndlavede møbler, vi udvikler.

Ønsker du en meget specifik farvetone som ikke er med i vores etablerede sortiment, fremstiller vi farven ud fra en NCS-farvekode mod en tillægspris. NCS står for Natural Color System og er et af verdens mest anerkendte og brugte systemer, når den helt rigtige farvekode skal findes. Faktisk har NCS sine historiske rødder i den systematik multigeniet Leonardo da Vincis udviklede tilbage i 1500-tallet. Leonardo var en af de første som arbejdede med et sammenhængende farvesystem. Men pointen er, at vore møbelhåndværkere og vor tilknyttede indretningsarkitekt har et særdeles vågent øje for de farver, lakker, kontrastfarver og overfladebehandlinger og de traditioner som gemmer sig bag. Herunder også laserede farver så man kan ane træets organiske strukturer under den beskyttende lak.

Altid fingertappede skuffer

Vitrineskabes fornemste opgave er som sagt at udstille de sjove, spændende ting og kostbarheder du har samlet dig, f.eks. et stel som er parat til at blive brugt eller måske et stel som er sat på pause. Det bliver med andre ord ikke brugt, men fortjener i høj grad at blive set. Med vitrineskabe fra Handcrafted Interior behøver du ikke at skamme dig over den sammenhæng dine udstillede ting optræder i. Vores vitrineskabe tåler i sig selv at blive set, både som de tager sig ud på afstand – kvaliteten giver sig til kende i de omhyggeligt afstemte proportioner – og navnlig i detaljen. Hvor masseproducerede skabe med hvide foliebelagte skabsindervægge (med huller) kan stå så ufærdige hen, at det stikker i øjnene, får du med et vitrineskab fra Handcrafted Interior en helt, helt anden oplevelse af luksus i hverdagen, som kun et snedkerfremstillet møbel kan give.

Den gennemgående høje kvalitet i overfladerne modsvares af samlinger, hvor der ikke er gået på kompromis med detaljeringsgrad og forventet holdbarhed. Selv når man i en travl hverdag har tankerne andre steder, vil man gennem hænderne, gennem den simple brug af et håndbygget snedkerkøkken få en kvalitetsoplevelse gennem brugen af møbler, måske navnlig skufferne, fra Handcrafted Interior.  

Skufferne er et kapitel for sig og til en vis grad snedkerfremstillede skuffemøblers adelsmærke. Alle skuffer er fingertappede, hvilket betyder at vi fræser fingertapperne ud i massivt træ. Skufferne tager tid at lave, men er så også superholdbare og fordi vi har vores helt eget værksted med en række specialiserede håndværksmæssige funktioner, har vi mulighed for at sikre matchende åretegninger gennem køkkenet, skufferne inklusive.

Vores stræben efter det perfekte går igen i skuffeskinnerne. Vi bruger altid markedets mest solide skuffeskinner. Du mærker det umærkelige ved at alting glider og med et behageligt softclose for enden af bevægelsen, når du igen lukker for en skuffe.

Stor vitrine i mørkegrøn farve

Tal med vores dygtige boligkonsulenter

Har du udviklet nogle forestillinger om, hvordan et vitrineskab skal fungere i dit hjem, i din sammenhæng og du gerne vil have en kvalificeret sparring på dine ønsker og dine behov, så kontakt vore dygtige boligkonsulenter for en uforpligtende snak på tlf. 31 23 55 35 eller skriv info@handcraftedinterior.dk.

Vi kan tage den telefonisk eller skriftligt eller vi kan stå i vores showroom i henholdsvis København og Aarhus og ud fra de udstillede designlinjer og kombinationer kan vi tage en konkret drøftelse, hvordan og hvorledes det er muligt at realisere din drøm.

Møblets skaber er med hele vejen

Med Handcrafted Interior har du en sjælden mulighed for at få opført og installeret et håndbygget møbel af den snedker som selv har bygget det. Vores værksted med 35 snedkere i Letland sikrer, at vi både kan tilbyde attraktive priser i det kvalitetsprægede segment og en rimelig hurtig levering. Det sker på den måde, at den enkelte snedker er med i hele processen fra at bygge møblet fra bunden til det færdige produkt. Med det samme møblet står færdigt, kommer snedkeren til Danmark for at montere sit håndværk. Det skaber en helstøbt oplevelse.

  • Projekter
  • Presse
  • Indretning
  • Bæredygtighed
  • Hårde hvidevarer
  • Information

trust pilot stjerner · Copyright © 2021 ·